
Momentum Energy Services A/S
Servicering af
vindmøller og solanlæg
Vi sikrer optimal drift af vindmøller og solanlæg på den mest bæredygtige måde over alt i Danmark fra de sættes i drift til de nedtages miljømæssigt forsvarligt efter endt teknisk levetid.
Hvem er Momentum Energy Services?
Momentum Energy Services A/S er et 100 % ejet datterselskab af Momentum Energy Group-koncernen. Vi tilbyder professionel servicering og reparation af både vindmøller og solanlæg, så du altid kan være sikker på, at dit udstyr fungerer optimalt.
Vi sørger for at udføre de lovpligtige serviceeftersyn til tiden, så din vindmølle eller solcelleanlæg er i god stand og opfylder alle gældende krav.
Med vores ekspertise og erfaring kan du stole på, at vi passer på dit udstyr, som var det vores eget.

”Konstant overvågning af vindmøllernes og solanlæggenes drift er helt afgørende for at sikre aktivernes rentabilitet gennem hele deres levetid. Vores erfarne servicefolk sørger for, at aktiverne overvåges, serviceres og vedligeholdes optimalt, helt indtil deres tekniske levetid udløber efter forventeligt 40-50 års produktion.”
Jan Nørgaard
Managing Director Momentum Energy Services
Servicering og reparation af møller og solanlæg
Vi servicerer hundredvis af vindmøller over hele Danmark – fra Gedser i syd til Skagen i nord. Vores team af dygtige teknikere sørger for, at din mølle får den nødvendige opmærksomhed, hvad enten det drejer sig om planlagt vedligeholdelse, akut reparation eller udskiftning af reservedele. Vores mål er at minimere nedetid og optimere driftseffektiviteten, så du får mest muligt ud af din investering.
Vi tilbyder også serviceløsninger til solcelleanlæg, som bliver en stadig vigtigere del af vores forretningsområde. Uanset om du har et lille eller stort solanlæg, sørger vi for, at det fungerer effektivt og problemfrit. Fra inspektion og vedligeholdelse til reparation og opgraderinger – vi har ekspertisen til at sikre, at dine solpaneler altid yder deres bedste.
Vores landsdækkende netværk af teknikere betyder, at vi altid er tæt på dig, så der aldrig er langt til assistance. Vi prioriterer både hurtighed og kvalitet i vores service, så du kan have ro i sindet, velvidende at dit udstyr er i de bedste hænder.


Udskiftning af reservedele
Hos Momentum Energy Services forstår vi vigtigheden af at holde din mølle i optimal og driftsikker stand. Derfor tilbyder vi professionel udskiftning af reservedele, så du kan være sikker på, at dine komponenter og installationer fungerer fejlfrit. Uanset om det drejer sig om små justeringer eller større reparationer, har vi de nødvendige reservedele og ekspertisen til at sikre, at din mølle kører effektivt og pålideligt.
Vores team af erfarne teknikere arbejder hurtigt og effektivt for at udskifte defekte eller slidte dele, så du kan undgå dyre driftsstop og forlænge levetiden på dit udstyr. Vi bruger kun kvalitetsreservedele, der lever op til de højeste standarder, og vi sikrer, at installationen udføres korrekt og hurtigt. Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe med at udskifte reservedele og sikre, at din mølle fungerer optimalt.
24/7 overvågning
Vi overvåger døgnet rundt de møller og solanlæg, vi forvalter. Konstant overvågning og kvalificeret håndtering af eventuelle driftsstop, er helt afgørende for en optimal drift af aktiverne. Det resulterer i højere produktion og større afkast til ejerne – særligt når elpriserne er høje.
Vi arbejder med en højeffektiv dialog mellem erfarent personale i overvågningscentret og serviceteams. Vi er hurtigt til stede på sitet, så vi kan udbedre eventuelle skader eller besigtige driftsstop, og ultimativt levere “best in class” service – til glæde for både vores kunder og os selv.


Nedtagning af møller
Vi har specialiseret os i at holde vindmøller teknisk i live så længe som muligt. Vores grundige overvågning og vedligeholdelse gør det muligt at holde vindmøller i drift i 40-50 år – langt længere end oprindeligt forudsat. Men der kommer en dag, hvor det er slut, og hvor det ikke længere er økonomisk rentabelt at reparere på møllen.
Til det har vi udviklet vores eget koncept for nedtagning af møller, hvor alle dele genbruges eller bortskaffes forsvarligt. Sådan sikrer vi genanvendelse af materialer som beton, jern, kobber, plast og glasfiber fra vinger og nacelle, så de indgår i nye sammenhænge i stedet for at ende i naturen som forurening. På den måde bidrager vi til at holde liv i ressourcerne så længe som muligt.
Bæredygtighed som fundament
Hos Momentum Energy Services er bæredygtighed en integreret del af vores arbejde med drift og vedligeholdelse af vindmøller og solanlæg. Vi arbejder målrettet på at sikre en tryg hverdag for vores medarbejdere samt reducere vores ressourceforbrug, affaldsmængder og CO2-udledning.
Som en del af Momentum-koncernen er vi en aktiv del af koncernens samlede bæredygtighedsindsats, som har til formål at sikre, at alle aktiviteter på tværs af koncernen bidrager til at udvikle og producere grøn energi på den mest bæredygtige måde.
ISO-certificeret
Hos Momentum Energy Services er vi stolte af at være ISO 9001-certificeret, hvilket bekræfter vores forpligtelse til at levere kvalitet i alle aspekter af vores arbejde. ISO 9001-certificeringen er et klart signal om, at vi har etableret effektive kvalitetsstyringssystemer, der sikrer en høj standard og konstant forbedring.
Derudover er Momentum Energy Services certificeret i ISO 14001 og ISO 45001. Det betyder, at vi arbejder systematisk med at reducere vores miljøpåvirkning, forbedre ressource-effektiviteten og sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
